Side 87

05/06/01

Vi har i dag taget os sammen til, at få sat 'Til salg' sedler op rundt omkring og de to første har ringet, og skal se båden i morgen.

Nat. har fået influenza, og er ret sløj. Jeg vågnede tidligt i dag og løb ind til byen efter brød. Da jeg kom tilbage, havde Natalie lavet te og vi tog ind til byen ved 8 tiden.
Hun skulle i banken, købe fly billetter og alt muligt andet i byen, så jeg tog alene over til Gary's båd og efter kaffe på sejlerbaren, sejlede vi båden over i den anden marina. Det gik uden problemer bortset fra, at han ikke kender sømærkerne og absolut ville "slå dem op " i en bog, hver gang vi mødte nogle? Vi så nogle gule sømærker, hvoraf en havde et gult kryds. Jeg sagde, at det var en isoleret hindring, vi skulle udenom, men han sagde, at det var en afmærket kanal, vi skulle sejle i. Det viste sig at være et REV, så Gary gav lunch på en "fancy" restaurant, han virkede ret glad over, at vi kom sikkert i havn. Den mand burde absolut ikke sejle alene.

Derefter talte jeg med stort set alle, i marinaområdet vedr. Trojka og satte 'Til salg' sedler op mange steder.

Vi mødtes tilbage i huset ved tre tiden og Nat. måtte have sig en lur, hun var bare færdig.

Vi flyver herfra til L.A. d. 16 og derfra d. 18. Det skal blive helt rart at se en avis igen. Jeg aner ikke, hvad der er sket i verdenen det sidste års tid. Ingen af os har hverken læst en avis eller set TV i så lang tid.

Det bliver nok ikke nemt at få ret meget for Trojka, men bare hun kan sælges, er jeg glad. Der er et par stykker, der har ringet i dag og skal se hende i morgen.

06/06/01

Jeg havde en aftale med Patrick i morges ved 10 tiden og efter at have set båden, vil han finde ud af sine finanser og ringe tilbage. Han er forelsket i den lille båd, ingen tvivl.
Patrick er en herboende franskmand på omkring de 35 år, han er Jesus-typen, klædt i noget der ligner en kjortel, sådan noget løsthængende hvidt missionærtøj og korset bærer han ikke på ryggen, men om halsen.

Jeg måtte endnu engang ud i marinaen, for Christian ringede og var interesseret i flere dele, bl.a. redningsflåden og Furlex'en. Jeg forklarede ham situationen og bad ham ringe tilbage i aften. Jeg vil selvfølgelig helst sælge hele båden med alt udstyret, men må jo nok erkende; at sælge en båd på ti dage måske er svært, og har derfor sat båden billigt til salg - og udstyret til salg separat. Der er nok størst chance for, at de andre sejlere, der sejler langfart, kan bruge udstyret og har pengene.

Da jeg kom tilbage til huset midt på eftermiddagen havde Nat. lavet lunch og derefter tog vi ud i den anden ende af Papete. Der er endnu en Yacht-club, der talte vi med en, der driver en sejlerskole for unge mennesker og fik lov til at hænge en seddel op, og spurgte, om han ville være interesseret i at få båden, hvis vi endte med at sælge alt udstyret, altså donere båden til skolen. Det var han, og jeg kan jo ikke bare efterlade båden her.

Da vi kom tilbage havde Patrick haft ringet og sagt, at han ville købe båden. Jeg ringede til ham og skal i morgen med ham til myndighederne for at lave papirer.
Bare de ikke giver mig " hard time".

Vi lavede aftensmad og sad som altid ude og spiste. Vi har en rigtig hyggelig "veranda", jeg har under turen, lært at drikke både hvid- og rødvin og vi træner da også noget, det er bare dejligt.

Nat. måtte gå tidligt til køjs pga. influenzaen og jeg sidder herude og skriver under den mørke nattehimmel. Stjernerne er bare ikke så flotte, som de er, når man ser dem til havs, men det er nu på tide, at jeg kommer til køjs også, moskitoerne begynder at drille.

Til Side 88

Fra Esbjerg til Tahiti i en Junker 22