Side 4

Det var mens den danske sommer gik amok - hele måneden lå temperaturen omkring 25 gr. cel. Oplevelsen af en koncentreret undervisning og sejlads i to dejlige både, hvor vi også "boede", krydret med masser af social samvær med kursister fra hele landet, holdarbejde, fælles madlavning osv. under styring af de to skippere Niels og Ann - gjorde at jeg fik endnu mere lyst til at sejle og lærte enormt meget, som jeg gik lige ud og brugte.

Det morer mig, at når jeg gør forskellige manøvrer eller ting, stadig husker Ann's eller Niels's nøjagtige ord, som om at jeg stadig udfører noget, som jeg ikke har en klap forstand på, men bare gør det, som jeg har fået besked på.

Ugen fik alt for hurtigt ende (jeg vendte senere på året tilbage for at tage VHF-kurset) og snart var jeg på vej sydover med knap så mange waypoints, men sejlede kun få sømil før jeg ankrede op for natten. Min plan var at se på Waldemar Slots bådudstilling og Svend Billesbølle's båd specielt. (Mit store forbillede, det er nærmest ham og hans bøgers "skyld", at jeg er her.)

Efter at have fortøjet ved den lille bro om morgenen, fandt jeg Svends båd udenfor. Jeg brugte det meste af et par timer på at se på den, og genoplevede nærmest hans bøger, da jeg "genså" f.eks. reparationer, som jeg havde læst om, billeder fra hans bøger osv. Jeg tog videre uden at se andet, jeg kom kun for at se hans båd og ville ønske, at de havde opbevaret den indendørs, (og så ville jeg også have set noget af det andet, have betalt) så ville den holde længere, det er sørgeligt at se den forfalde, når man kender dens baggrund.
Føj og skam på jer.

Jeg kom ind i den forkerte sluse i Kielerkanalen, lige i røven på en mega stor tanker - og oppe i tårnet kunne man næsten ikke få øje på Trojka bag tankeren. Den lille der (?),  han måtte op og stå for at se den; Den skal du ikke betale for i dag! Tysk service. Det var en anderledes service, jeg fik 6 timer senere kl 02:30, da jeg blev stoppet; Lystfartøjer må ikke sejle efter mørkets frembrud! Man lærer noget nyt hver dag i denne branche, tænkte jeg, og slap også denne gang for at betale.

Jeg husker, at da jeg kom hjem, fortalte jeg om alle de nøgne mennesker, jeg havde set sejle rundt. Hvad f….. er der galt med dem, siden de skal have bukserne af for at kunne sejle? I dag kan jeg så tilføje, at det starter med strømper og T-shirt og ender med bar røv. Måske er det noget med at ens cockpit, når først man er ude på vandet, er lige så privat som ens badeværelse er det derhjemme, eller en jagt på den totale frihed? Hvad ved jeg. Jeg er nu selv medlem af klubben.

Jeg havde studeret søkort og tidevandstabellerne godt for at komme helskindet ud i Nordsøen, og havde da heller ikke andet end fornøjelser, indtil jeg kom til Helgoland. Det havde blæst op til kuling og lidt til, da jeg besluttede, at jeg ikke ville gå ind i havnen, men udnytte den gode, sydvestenvind til at komme mod Esbjerg. Uden selvstyrer og efter 21 timers sejlads, lagde jeg til i havnen og gik direkte op og bestilte et Furlex rulle-fok system. Jeg havde lovet mig selv i løbet af de 21 timer; at aldrig mere ville jeg ud for at tage forsejl ned og op og ned og op, jeg ved ikke hvor mange gange og så i en førerløs båd, der hopper rundt på må og få i bølgernes magt, hvoraf en hel del af dem gik efter mig, og hvor har den gjort det hele meget lettere.

Resten af sommeren gik med at sejle noget samtidig med, at jeg ikke rigtigt kunne finde ud af, hvorledes min situation var pga. mit fortsatte kæresteri med Anne og en daglig kommen og gåen i deres hjem, hvor jeg også overnattede mere og mere. Det var ved at være svært både at ville blæse og have mel i munden og heller ikke rimeligt over for hende. Så da hun endelig satte mig stolen for døren, var det vel en lettelse både for hende og mig, og jeg kom så for alvor i gang med at sejle. Det var en god sommer og eftersommer, jeg trak den faktisk helt hen i december, hvor vi havde orkan i Esbjerg; efter en urolig nat, hvor jeg var om borde, først frivilligt - og lidt senere var det umuligt, hvis man ville i land - flydebroer blev til flyvebroer. En del erfaringer rigere og uden skader, kom hun ud af vandet den 5 dec.

Efter en dejlig jul med Anne og børn - hvor vi igen ikke rigtigt havde fundet grænserne for vores videre forhold - hvor vi forsatte, som vi plejede, kom det så til et endeligt brud nytårsaften, fordi jeg bagefter forlod sengen, for lige at gå over for at se, om svogeren stadig festede, men derfra tog jeg hjem til mig selv. Der følte Anne sig forståeligt nok lidt misbrugt/svigtet næste morgen, da børnene så var hendes og satte da, "det endelige punktum."

Til Side 5

Fra Esbjerg til Tahiti i en Junker 22