Side 17

04/08/00 Bayona, Spanien

Da jeg på grund af årstiden og min tidlige afrejse fra Danmark havde masser af tid, den eneste "deadline" jeg havde var afgang sent i nov. fra Canarie-øerne, tilbragte jeg en uges tid her, og dage på diverse mindre havne og øer. Jeg opsøger altid mindre havne og helst havne uden marinaer, det er gratis og uden den normale nærmest "campingturisme".

Jeg har aldrig haft problemer med at finde plads eller bøjer og har fået hjælp og god behandling fra lokale fiskere. Jeg har prøvet at tage med på krogline-fiskeri i Spanien og i Portugal, og to gange taget med fiskere ud og tømme hummerruser/-kasser. På den båd endte det, på min opfordring, med at ejeren skaffede et svejseværk, svogeren havde et autoværksted og leverede alt værktøj m.m. incl. jernplader. Vi måtte senere skaffe en del flere, da det jo er svært at stoppe, når man er i gang, og jeg arbejdede i tre dage med reparationer og forbedringer, og hvor var det da dejligt tilfredsstillende at arbejde med jern og skærebrænder igen. Og det var en meget glad skipper, da jeg selvfølgelig nægtede at modtage nogen form for betaling andet end tak - og selv sagde tak for den gode og venlige måde de havde været over for mig på, inviterede mig på fiskeri o.s.v.
På et tidspunkt kom jeg til at se på en kæde, han havde om halsen, og han så det og spurgte, om jeg kunne lide den. Og nu kan man jo ikke sige nej til sådan et spørgsmål og straks tog han den af. Han sagde, at den var "velsignet" af den "store præst" og den havde bragt ham både held og lykke, han ville, at jeg skulle have den og sådan blev det.
Hvis jeg nogensinde skulle få lyst til at blive fisker i Portugal, så skal jeg bare komme…….

Noget af det bedste ved at rejse på denne måde, er at jeg møder så mange mennesker, og det værste ved at komme så tæt på mennesker er, at jeg altid skal forlade dem, er det mon min skæbne/straf?

05/09/00 La Guardia, Spanien

Jeg bruger en del af tiden, når jeg sejler på at få Vagn til at styre, og ofte er det umuligt, jeg er nok nødt til at indrømme, at konstruktionen er helt hen i vejret.
Jeg reparerede en splinterny (han havde aldrig hørt den i gang) benzindrevet generator for en belgier og reddede mig en middag og bagefter en meget god ven. (karburatoren var fuld af konserveringsolie! Det kan man da kalde dårlig klargøring.)
Vi sejler faktisk "sammen" til vi skilles på Cap Verde, vi spiser sammen på hans båd dagligt, når vi er i havn/på anker, og starter altid dagen sammen til morgenkaffe på hans båd, sammen med vores hollandske ven, Louis.
 

Til Side 18

Fra Esbjerg til Tahiti i en Junker 22