Side 11

Jeg styrer så at sige aldrig selv, når vinden blæser, bruger jeg en vindpilot, som er en mekanisk vindstyrer, han burde kunne holde den samme kurs i forhold til vinden, eneste ulempe er, at hvis man er på åbent vand og så sover "sådan lidt længere", da skulle han jo følge vinden og hvis den skifter kurs, gør vi det også, det kan jo godt give sure miner, når man har sovet og sejlet et par timer i den forkerte retning. Ved svag vind eller på motor har vindpiloten slet ikke magt over det, og der må jeg bruge Robert, han er en elektrisk selvstyrer, han kan holde en kurs efter kompasset og jeg bruger ham også som en slags power-styring under kanalsejlads og i havne osv., jeg kunne ikke undvære nogen af dem.

Min vindvane er faktisk rigtig træls og jeg er ved at være godt træt af ham, han kan simpelthen ikke klare at styre, når der er høj søgang eller bare dønninger, og sådan er det faktisk det meste af tiden på åbent hav. Det ender helt sikkert med, at jeg må købe en anden model, denne Ullermatic har også så mange andre ulemper, og havde jeg vidst lidt mere om det, da jeg købte den, havde jeg købt noget andet, der findes flere gode og jeg har tilgode at høre noget som helst godt om Ullermaticen, men jeg undersøgte det bare ikke, jeg troede bare for meget på ham, der solgte den til mig.

- og så lidt motor til næste havn
- og så lidt motor til næste havn

Det er sjovt med søsyge, altså ikke at ha' det, men at man kan komme over det. I dag regner jeg med, at jeg er ovre det og mærker ikke mere til det, jeg har faktisk altid "lidt" af det og det har altid afholdt mig fra at tage med venner ud m.m.. I begyndelsen af turen spiste jeg ikke særligt meget, når jeg sejlede, mest kiks og sådant, det var ligesom at lysten manglede, jeg havde faktisk mest lyst til bare at ligge ned eller råbe ned i en spand, men i dag spiser jeg solide måltider med sovs og alt tilbehør. De første par gange med dårligt vejr tog jeg et par piller, og faktisk også i Biscayen, da jeg ventede på stormvejr i 24 timer, men uvejret varede i 42 timer da det kom, og så længe hjælper de to piller nok ikke. Jeg tog dem for en sikkerheds skyld, for jeg ved, hvor sølle man er, når man er søsyg og jeg er ikke sikker på at søsyge folk altid træffer de rigtige afgørelser...

Til Side 12

Fra Esbjerg til Tahiti i en Junker 22