Side 8

At det er vigtigt at læse sine tidevandstabeller og strøm-atlas når man færdes i den Engelske kanal og sydover går op for en, hvis ikke før, så i hvert fald første gang man prøver at gå imod strømmen. Nogle steder er der op til 7 - 8 knobs strøm, så den rigtige timing er afgørende for, om man får en hel masse "gratis" mil eller sit livs værste mareridt. Steder som The Alderny Race langs de Engelske kanaløer kan varmt anbefales, men husk timingen er altafgørende. (og når først man har prøvet at se forskellen på høj- og lavvande i en havn, op til 11 meter, forstår man nemmere de kræfter og den magt der er i vandet, og hvor meget vand det egentligt er, der flyttes frem og tilbage). 

Efterhånden som varmen stiger, er der også mere og mere tåge. Den værste tåge jeg mødte, var undervejs til L.Aber Wrac i Frankrig. Jeg passerede om aftenen Aldernay, engelsk kanalø og straks om morgenen var der tyk tåge, i perioder så tæt, at jeg knap kunne se forsejlet, det varede ikke længe, så havde jeg heller ikke behov for det, da vinden lagde sig totalt. Jeg kørte så på motor, da det er en udenbords motor, kunne jeg ikke længere lytte, om der kom andre skibe. Jeg stoppede dog af og til motoren og lyttede, jeg troede hele tiden, at når først solen rigtig får magt, så forsvinder det, men nej. Efter 10 timers sejllads, hvor under jeg bl.a. passerede en færge i en halv mils afstand og adskillige fiskerbåde, havde jeg fået nok.
Det er meget anstrengende at sejle i tåge, da man hele tiden er anspændt og bruger alle sine sanser.

Den nærmeste havn var så L.Aber Wrac, indsejlingen så lidt "tricky" ud på kortet, så jeg besluttede at bruge Mark-funktionen på min GPS. Når man trykker på Mark-knappen gemmer GPS'en positionen og man kan så senere gå tilbage til den sidst kendte "sikre" position. Jeg måtte tilbage to gange, første gang faldt dybden til 2 meter og anden gang lå der pludselig fiskenet og garn, hvor sejlrenden burde være, det er rigtig svært at sejle efter kompas og så sejle så langsomt.

At sove er en kalkuleret risiko (specielt hvis ens vindstyrer er "ustabil").
Ifølge Int. Lov om skibsfart (COLREG) skal der altid være udkik på skibe, men når man sejler alene, er man jo nødt til at sove, om det er lovligt eller ej, og man sejler selvfølgelig videre imens. Jeg plejede altid at sove en halv time og så op og kikke rundt og hurtigt ned igen. Ned igennem den Engelske kanal måtte jeg revidere den taktik lidt efter at have set, hvor hurtigt færgerne sejler. Fra der hvor de kun lige kan skimtes i horisonten, og til de har passeret, tager mindre end 15 min., så når jeg sejler i trafikerede farvande, sover jeg nu kun 15 min. af gangen, hvorimod når jeg sejler passager, sover jeg til jeg vågner - og indtil nu har jeg da overlevet. Jeg ved, at når jeg sover, er der skibe der passerer mig, men sandt at sige satser/stoler jeg på, at de har udkik. Når det bliver mørkt om aftenen, går jeg til ro, tager alt tøjet af, således, at når jeg er oppe for at kikke, skynder jeg mig ned i den varme seng og falder straks i søvn. Jeg ved af erfaring, at når jeg sover i bidder af halve timer i flere døgn, kan jeg ikke længere vågne ved et alm. vækkeur, så derfor har jeg monteret et 2 timers værk fra en tørretumbler, der starter et horn, det sjove er, at når det er morgen, kan jeg faktisk ikke huske ret meget om de gange, jeg har været oppe i cockpittet, men føler at jeg har sovet i et stræk.
Og under alle mine passager sover jeg hele natten - lige til jeg vågner, selvom det selvfølgelig er en falsk tryghedsfølelse jeg har, fordi jeg endnu ikke er blevet påsejlet... Jeg har faktisk læst, at teoretisk set skal man krydse Atlanterhavet konstant i 80 år før man vil blive sejlet ned, så hvis bare de første fem år…….

Hurra - jeg har siden fundet ud af, at ved at sætte to 30 liters dunke op ved siden af kahytten i bagbordsside, er det nu muligt at sejle på styrbords kryds og stadig kunne sove/ligge i min seng.

Til Side 9

Fra Esbjerg til Tahiti i en Junker 22