Side 62

Tirsdag

David har tre besætningsmedlemmer Nat, Alex og Vincent. Alex er schweitzer og Vincent er bulgarsk flygtning, der lever i Amerika og han er altså den mest fjumrede person, jeg nogensinde har set. Jeg havde reddet ham i gummibåden flere gange, når han løb tør for benzin, når han ikke kunne starte den eller finde ud af at sætte den i gear og bare drev længere og længere væk. I morges kørte han for tæt på klipperne og så knækkede sikringsstiften i propellen. Kort efter jeg skiftede den, kørte han tør for brændstof og drev mod Galapagos og jeg var ude og hente ham hjem igen.
David har mistet tålmodigheden med ham og nævnte til mig, at "han nok er nødt til at sætte ham i land inden det går helt galt."
Jeg har sagt til David, hvis han tager ham med, så er han nødt til at forbyde ham at røre noget som helst, men det er nok for farligt at have ham med, både for ham selv og de andre.
David havde problemer med motoren til gummibåden og Vincent havde skilt den halve motor ad, da David bad mig om at komme over og overtage. Problemet var, at der flød med benzin ud af karburatoren. Jeg spurgte, om de havde husket at lukke benzinhanen sidst de brugte båden, og David indrømmede, at de (ja altså,Vincent) for første gang havde glemt det.
Karburatorerne på de små to - tre hestes motorer er små og flyderne er ret så delikate, så hvis man ikke lukker benzinhanen, er der en stor risiko for at flyderen "sætter" sig og så flyder benzinen lige igennem. Jeg startede med at samle motoren og der manglede allerede skruer?? (Vincent- for H……). Jeg tog tændrøret ud og "udluftede" karburatoren og motoren ved at rotere motoren mange gange uden rør i. Flere af de skruer Vincent havde taget af var væk, så jeg var ovre på Trojka for at finde andre. Og så startede den selvfølgelig bare igen.

Vi ville på strandtur og hvilken anden strand, end den lille øde kunne være bedre, så vi sejlede i land og efterlod gummibåden, og gik mod stranden. Stranden ligger bag nogle store bygninger som General Noeriega brugte i sin tid, luksuspaladser til ludere og generaler, men de bliver ikke længere brugt, han sidder jo i fængsel oppe i Amerika. Vi ud forskede den største af dem, de er ikke aflåsede, da de er totalt tømte for alt af værdi, inkl. døre og vinduer, men vi kunne sagtens se, at det havde været vild luksus. For at komme ned på stranden måtte vi kravle over kæmpe klipper og langs en klippekyst oppe på klipperne. Der var meget længere, end jeg havde troet, så da vi endelig nåede frem til den, nød vi at bade og ligge på stranden.
Efter nogle timer kom der først en og så en anden og sagde, at vi endelig ikke måtte bade der. Det var et krabbe resort, det ligger inde i et lukket område kontrolleret af Smidtsonia, men de var vanvittig flinke og søde og vi blev ikke smidt ud, sikkert pga. Nat, som ser utrolig bedårende ud i bikini. Vi fandt en fontæne, en af de drikkehaner man bøjer sig ned over, og der var så meget tryk på vandet, at det stod op i en stråle, perfekt til en bruser. Jeg smed badebukserne og stod nøgen og nød "bruseren", da der pludselig passerede en bus med turister på en vej 10 meter derfra. Vi kunne ikke se vejen, da den lå en halv meter lavere, en del fik fotograferet og de virkede meget glade, da de kørte forbi.

Under klippevandringen havde jeg mistet min T-shirt, og med bar mave tog vi bussen ind til byen for at handle, så kan jeg jo købe en ny der (det koster en dollar for en T-shirt). Folk hernede går aldrig med bar mave, jeg tror det er deres religion?? Chaufføren bad mig tage en T-shirt på. De små piger i bussen kunne ikke holde øjnene fra min bare mave og hviskede og grinede meget. De voksne kvinder opførte sig helt fjollet. Da vi stod af inde i byen, midt i alt mylderet, kikkede alle på mig og jeg skyndte mig ind i den første butik for at købe en T-shirt. Der var ingen, der "dånede" derinde, men det var vist tæt på, og alt sammen for en bar mave.

Vi spiste på Beacon, og hyggede lidt med David og Alex, og så tog Nat. og jeg på baren. Vi sad der til efter lukketid og hjalp vagten med at rydde op efter os selv.

Til Side 63

Fra Esbjerg til Tahiti i en Junker 22