Side 57

Jeg havde hele tiden været spændt på, hvor hurtig Trojka kunne sejle med 6 mennesker omborde, og havde tømt 150 liter vand ud for at lette på vægten. Der var ingen problemer, på motor sejlede vi 5 mil/timen og med sejl oppe 6 en halv.

Aftenen udviklede sig til en fest, og vi var godt beduggede. Vi havde aftalt, at pigerne skulle sove på North Star. Jeg ville så blive på Trojka sammen med Gøte. Gøte gik i seng ved 10 tiden og jeg sagde, at han skulle sove i min seng, og jeg ville så sove i cockpittet, men han sagde; at der syntes han, at Natalie og jeg skulle sove. Jeg sagde til ham at; kaptajnens (min) ordre er, du sover i min seng og Natalie sover da på North Star? Neeej da, enhver med øjne, kan da se at I får brug for en seng. Gøte - Du sover i min seng og Natalie sover derovre, og jeg sover i cockpittet - Basta. Jeg anede ikke, hvad han talte om, og forsatte festen. Senere trak Natalie mig udenfor og slog mig næsten ihjel. Hun fortalte mig; at hun var fuldstændig forelsket i mig, og kun kunne tænke på mig, og at de sidste tre uger havde været de bedste og værste i hendes liv. Og det var nøjagtigt, som jeg selv følte! Jeg må have lignet en, der netop var faldet ned fra månen. Jeg fattede ikke at denne søde, vidunderlige, og flotte drømmekvinde, stod og fortalte mig alt dette. Og hun blev ved. Vi gik over på Trojka, som lå fortøjret til North Star, smed linerne og drev lidt længere ned af floden og droppede ankeret i jungle natten.
Vi sad i cockpittet og talte i timevis, og Gøte lå jo i min seng. Vi kyssede og krammede, og efter utallige forsøg på at finde en liggende stilling, blev vi enige om at Gøte nok gerne ville bytte med en plads i cockpittet. Vi er så slemme. Kl. var 02:30. Jeg kaldte på Gøte og spurgte, om han var klar til at sejle. Jeg er klar, sagde han. Nej, Gøte - det var bare en joke, men hvad siger du til at komme ud i cockpittet og sove? Det gør jeg da gerne, du kunne jo bare have lyttet til mig, du må jo være blind, hvis du virkelig ikke vidste, at pigebarnet er skudt i dig. Han havde tydeligvis opfanget signaler, som jeg ikke så. Vi havde en herlig nat og faldt i søvn ved solopgang.

Jeg lavede pandekager til morgenmad og vi svømmede bagefter. Piloten kom ved ti tiden og vi gjorde turen færdig og var i Balboa Yacht-klub ved to tiden.

Natalie havde smuglet en flaske champagne med fra Colon og havde fået isterninger fra North Star og overraskede mig med at ønske mig tillykke med at være i Stillehavet med Champagne. Vi røg lidt af "medicinen", drak alt boblevandet og var snart i feststemning. Vi spiste lunch i land og så kom tiden til at sige farvel, vi ses på Galapagos.


Det var første gang på turen, jeg følte mig ensom, og jeg lavede ikke noget resten af dagen, udover at ryge lidt medicin og skrive en mail til Natalie.
Fandens så dumt alting er lige nu.

Til Side 58

Fra Esbjerg til Tahiti i en Junker 22