Først blev universet skabt, dernæst kloderne og heraf jorden. Den blev til et mylder af kryb og dyr. Mennesket fik da først lov til at indtræde på denne jord.

Fra at gå rundt på jorden og sige grynte lyde samt med en kølle i hånden, har vi igennem årtusinder udviklet os til et intelligent og velfungerende individ. Vi danner familie. Vi uddanner os og prøver hele tiden at teste os selv for hvad vi kan og ikke kan. Vi kan være søde, vi kan være hårde. Men hvad med vores følelser?? Er vi alle parate til at hjælpe andre end lige os selv og de nærmeste?

Vi i Danmark er et af de lande i verden som har den HØJESTE procent af frivillige donorer, vel og mærket bloddonorer. Nærmer vi os ting som organ, samt knoglemarvsdonorer ser procenten helt anderledes ud. Vi skal med rette være meget stolte over at vi har et så godt og velfungerende bloddonor system, men kunne vi ikke også få dette på organ/knoglemarv området?? Hvorfor tør/vil folk ikke tage beslutning om at donerer deres egen eller nærmestes organer? Er det for tæt på?

For nogle år siden fik min nevø konstateret leukæmi og det krævede en akut donation af nyt knoglemarv. Han var dengang 13 år. En ung teenager som var parat til at ud forske livet på godt og ondt. Men han blev bremset af kemo terapi, sygehus ophold og behandling. HELDIGVIS fandt sygehuset en egnet knoglemarvsdonor i NORGE. Han er i dag så godt som rask og er pt. i lære som murer. HAVDE denne knoglemarvs donor IKKE tilmeldt sig som donor fra starten, kunne det havde set slemt for ham. Men alt gik godt!
Kunne det have været dit barn?? Mit barn?? Eller naboens barn?

Jeg er selv tilmeldt som donor af blod, organer, knoglemarv og har taget stilling til obduktion. Jeg mener ikke at vi alle SKAL være donorer, men at vi ALLE SKAL have taget stilling til det inden at det er for sent. Skulle uheldet være ude og man har taget stilling, er presset ikke så stort. Følelser kan være hæmmende i denne situation og være med til at bremse for den afdødes ønsker vedr. donation. Har man mistet et barn eller en anden nær slægtning er en læges spørgsmål om man vil overlade den afdødes organer til en ventende modtager ikke LIGE det man helst vil tage stilling til. DERFOR at det så meget vigtigt at vi har taget stilling SELV. Ligegyldigt om det er for eller imod. Fortæl dine nærmeste venner/familie om din beslutning og om HVORFOR at DU har taget denne beslutning. Derved kan vi alle få gang i debatten og få aflivet alle de myter der er om donation. ER man nu også helt hjernedød inden evt. organer udtages? Og lign. vandre historier.

JEG vil gerne modtage et organ fra et medmenneske. Hvis det kan være med til at jeg kan foresætte mit liv som før (næsten) se mit barn vokse op og nyde min familie og venner. SKULLE mit barn eller jeg selv afgå ved døden FØR tid pga. uheld vil jeg da på ingen måde tvivle på at overgive vores organer eller lign. sådan at et ANDET barn eller medmenneske vil kunne få gavn og derved vågne op til et næsten normalt liv, hvor at DE kan se DERES børn vokse op og nyde DERES familie og venner.
Jeg tror inderst inde på at vi alle gerne vil modtage for at vi selv eller familien kan få det bedre, men så skal vi sørme også EFTER MIN MENING være parate til at AFGIVE selv! Igen vil jeg dog påpege at der kan være mange ting som gør at man ikke kan/vil være aktiv donor. Sygdom, religion, troen på et liv efter døden eller blot tanken om at noget bliver fjernet fra en. Alt dette synets jeg personligt er helt ok, der gør at man fravælger og bliver donor. BLOT man så vil tilkendegive denne mening og stå ved den.

I Danmark er der hvert år brug for ca. 30.000 nye bloddonorer.
Kraftig brug for at vi alle tager stilling til det at være organdonor og gerne i den positive retning.
Vi har et register på ca. 10.000 knoglemarvsdonorer, målet er ca. 20.000 i registreret.
At flere vil tage stilling til obduktion. Vi har alle glæde af den viden som lægerne får ved en obduktion.

Mit ønske er derfor:
Tag stilling nu, og gerne SAMMEN med din familie. Diskuterer det i familien, blandt venner og på arbejdspladsen. For din, dine nærmeste og et medmenneskes skyld: Bliv donor